Velkommen til 2011.

 

Juli

 

Fik endelig tid til at få hentet årsbillederne af Tullefisen. De er nu lagt ud under Galleri/fotografbilleder. Og endnu engang har jeg fået nogle super billeder af min øjesten :-D

Og i øjeblikket er jeg hundepasser for Miley. Hun er godt nok nem at ha' og jeg nyder at komme hjem til 2 glade vuffer. Man kan jo blive helt forfalden til det, men venter nok et år eller to endnu inden vapsen kommer.

Juli startede med en rigtig god og hyggelig koncert med Rasmus Seebach i Sønderborg i selskab med familien fra Hønsnap :-)

Juni

Ellers er Juni bare stille og roligt rindet ud uden de store dramatiske oplevelser.

Konkurrencen på fyn gik nogenlunde. Trods varmen hentede vi et hæderligt resultat, men tilfreds er jeg ikke, for det var nogle meget dumme point som Tullefisen smider.

Juni starter med en dejlig miniferie og skønt vejr. Dejligt dejligt. Torsdag står på rengøring, vask og afslapning. Fredag får jeg nyt køleskab - det gamle er sq stået af. Lørdag skal vi endnu engang til konkurrence på fynsland. Håber hun gentager de gode takter fra Ribe :-), søndag skal vi ikke lave så meget andet end slappe af.

Maj

Vi har været til konkurrence i Ribe. Og de gode minder herfra holdt stik. Tullefisen var næsten rigtig rigtig god. Hun laver nogle få dumme ting, men resultatet er godkendt. Resultatet finder du som altid under DCH - Resultater.

Færdselsprøven kom i hus. Og så med karakteren Fortrinligt :-) Selvom det meste af den foregår i snor gik det rigtig godt. Hun opførte sig pænt og udførte det hun blev bedt om.

Og så har vi fået taget nye årsbilleder af Tullefisen :-) Puh ha der er rigtig mange gode billeder imellem og det er bestemt ikke nemt at vælge. Når billederne er klar til fremvisning kommer de nok ud her på siden :-)

Vi har været til konkurrence på fynsland og det gik OK, men øvøv vi fik ikke vores oprykning. Resultatet kan du som vanligt finde under DCH - Resultater.

Maj er startet stille og roligt hjemme. Men arbejdet er godt nok stressende.

Vores træning går stille og roligt. Træningen til færdselsprøven tager vi lidt let på. Det skal nok gå godt. Prøven skal vi ha' den 22. maj.

April

Påskemandag var vi til konkurrence i Christiansfeld. Øvøv så tæt på den 2. oprykning. Men det er bestemt ikke Tullefisen der skal ha' skylden. Det var nemlig mor her der lavede lort i lagkagen. Men resultatet gav en god forbedring af vores chancer for at blive udtaget til DM i september i Odder. Der skal dog stadig nogle forbedringer på resultatsiden til før vi kan glæde os. Der kan jo ske rigtig meget inden midten af september. Resultatet fra konkurrencen i Christiansfeld kan som vanligt ses under DCH - resultater.

Skærtorsdag var vi i Hønsnap/Kiskelund til træning sammen med P.I.K teamet. Rigtig god træning og ikke mindst god mad og fest efter træningen :-D Puh ha man var lidt brugt lang fredag :-) Så der var dømt rekreation :-D

Har haft en dejlig lang påskeferie. Startede med at fejre 40 års fødselsdag med at sove længe, gå og hygge lidt med Tullefisen og god træning i skoven med P.I.K teamet. Har også været til konfirmation ved min niece Simone, pyh så er der kun 2 tilbage :-) Påsken blev tilbragt hjemme i haven i det dejlige påskevejr. Fik rigtig slappet og nydt noget god træning med Tullefisen.

Så kom Tullefisen så også lige i løbetid - næsten 7 uger tidligere end normalt, men pyt mærker det jo næsten ikke på hende alligevel.

Dagens konkurrence i Varde kunne være gået noget bedre, men sådan skulle det ikke. Resultatet kan du som vanligt finde under DCH - resultater.

Ugen er gået stille og rolig. Har fået mine vinterbilleder af Tullefisen, men I må vente lidt med at få dem at se herinde, da jeg kun har fået dem i papirudgaven endnu.

Vores anden konkurrence i Tinglev gik næsten lige efter planen, Vi starter OK og også de sidste øvelser gik fint, så er en MEGET tilfreds hundemor i dag. Resultatet finder du som sædvanligt under DCH - resultater :-D

Vi har rigtig nydt den dejlige start her på April nede hos familie i Hønsnap. Alle vufferne nød det også.

                

 

Marts

Har været nede hos familien i helt sydlige og hygge, det var dejligt. Det var også længe siden.

Vores første konkurrence i Haderslev gik ikke lige helt efter planen. Vi starter kanont ud og sporet gik så som så men vi fik OK karakter, MEN MEN så gik der lige mus og hva' hva det lige du sagde jeg skulle :-( resultatet blev jo så også lige derefter, men det kan du se inde under DCH - resultater 2011.

Har været ude og "lege" dommer for min gamle klub til holdturneringen. Det er dog "kun" de helt nybegyndere i D-rækken, men det er da meget sjovt. Desværre er der ikke for mange hunde, men lidt har jo også ret.

Marts er måneden hvor konkurrencerne igen starter. Det bliver dejligt at komme afsted igen og se/snakke med alle nye og gamle hundefolk.

Det har været en meget travl måned på arbejde, som da også har budt på en del overarbejdstimer :-( Dette bliver dog mindre for jeg få en hjælper et par gange om ugen fremover. Det bliver sq dejligt :-D

Pyh ha hvor tiden flyver afsted.

Februar

Jeg slutter lige februar med at tage på shoppingtur sammen med de andre 3 tøser fra arbejdet. Og ja selvfølgelig skal vi til London, så nu håber jeg bare at de vil lukke mig ind, for jeg skal lige ha' en forlængelse af mit pas, da det udløb i november 2010, det var jeg bare ikke lige helt klar over. Æv altså i gamle dage fik man brev fra politimesteren, det gør man altså bare ikke mere. Så jeg håber, at jeg bliver lukket ind i England alligevel.

Vi har meldt os til at gå op til færdselsprøven. Det bliver sjovt at lave noget andet også. Den største udfordring bliver at få Tullefisen til at gå pænt i snor, men den udfordring tager vi da lige op :-D

Øv at sneen kom tilbage. Det er TRÆLS for det ødelægger lidt træningen :-(, men vi klør på og håber at vi er helt klar til første konkurrence i marts. Vi har gået et enkelt snespor og f..... hun gik super flot. Vi havde også besøg af vores privatfotograf til træningen, og glæder mig rigtig meget til at se billederne af Tullefisen og alle de andre hunde :-D

Februar var også lige den måned der gik lidt i sygdom :-( En rigtig irriterende influenza satte sig lige fast, men det går efterhånden fremad nu, så vi er ved at være på toppen igen.

Vi har haft prøvekonkurrence på B/A holdet. Hyggelig dag, hvor vi lige fik prøvet af hvor vi står. Noget gik rigtig skidt, noget med små skønhedsfejl og andre øvelser gik bare til UG. Især vores fri fod er jeg rigtig glad for - hun har aldrig gået flottere. Resultat kan du se inde under resultater (DCH).

Ellers er februar startet stille og roligt. Vi nyder at sneen er væk og vi kan træne til hverdag igen, hvis eller mor her kan komme ud af døren inden mørket så småt indfinder sig.

Januar

Træningen i klubben går rigtig godt og vi er faldet godt til på holdet. Derudover er der egentlig ikke sket så meget i Januar. Tiden flyver afsted og det meste af vores tid går med at sove, arbejde og træne. Men jeg nyder det og jeg håber da også at Tullefisen nyder at komme ud og arbejde.

Tullefisen kom til skade med den ene pote mellem jul og nytår, så hun render i øjeblikket rundt med sko på, så det kan få lov til at hele. Træningen er også startet, men det er ikke nemt at finde nogle steder at træne pga. den f..... sne og is. Men vi har da fundet nogle få steder hvor det er muligt, så træningen for den kommende sæson er skudt i gang. Vi bøvler stadig med at få sporet på plads, men det går fremad. Mon ikke bare mor her skal stole på Tullefisen, så ordner hun da også det.

Vi er startet træningen i DCH Vejen for alvor. Det er spændende, men også lidt underligt at være den nye og vi skal lige finde vores ben i den nye klub, men det er nogle utrolig søde træningskammarater. Vi træner på B/A holdet og nyder godt af at der er rigtig mange "gamle rotter" på holdet, som er rigtig søde og gode til at gi' råd og vejledning.

Januar startede stille og roligt.