På disse sider vil jeg fortælle lidt om de mennesker og dyr som jeg har mistet og savner.
Det er måske nok ikke lige den sjoveste del af en hjemmeside, men jeg synes
det hører med, da det fortæller en del om mig som menneske og hundeven.
I sommeren 1999 mistede jeg min mor til kræften. Det var en hård tid at komme igennem, når man "bare" venter på det er slut. Jeg var hjemme på pasningsorlov i 1½ måned. Selvom det er hårdt at skulle passe og pleje sin egen mor, er det en tid jeg aldrig vil fortryde jeg havde sammen med hende. Desværre døde hun inden det digitale kamara tog sin indtog i min elektroniske verden.
I sommeren 2005 mistede jeg min "plejemor". Da jeg var 5 år gammel flyttede vi ind ved siden af og fra den dag og til jeg flyttede hjemmefra kom jeg stort set dagligt hos hende og hendes mand. Der kunne i perioder gå flere dage, hvor jeg blev hos hende og familien, for jeg havde jo min egen seng etc. Det var hos hende og hendes mand jeg lærte at snakke tysk og spise kålrabisuppe. Hun var altså bare så god til at lave mad.